Styresystem: Windows eller MacOS 10.2.4 eller nyere modeller
Programmer: For at kunne læse e-bøgerne, skal du have det gratis program Adobe Digital Editions. Når du henter Adobe Digital Editions, skal du autorisere programmet med et Adobe ID, som du kan oprette gratis her. Dette er en forudsætning for at kunne benytte e-bøger fra biblioteket.
1. Gå ind på http://www.ereolen.dk/.
2. Klik på Log ind øverst på siden og skriv dit lånernr./cpr.-nr og pinkode til biblioteket. Vælg Tårnby Kommunebiblioteker. Find en e-bog, du gerne vil downloade:
Vælg en af de bøger, du ser på forsiden
Klik på en af genrekategorierne i højre side
Brug søgefeltet øverst til højre.
3. Klik på den e-bog, du gerne vil låne.
4. Du har mulighed for at læse et par sider i bogen, før du låner den, ved at klikke på Prøv.
5. Når du ved, at du vil låne bogen, skal du klikke på Lån.
6. Sæt hak i "Ja, jeg har et Adobe ID" og "Ja, jeg har installeret Adobe Digital Editions" og klik på Videre til download. Hvis denne dialogboks ikke dukker op, kan du prøve at flytte musen ud i højre side af skærmen.
7. Klik på Download
8. Klik på Gem og vælg hvor på pc´en, du vil gemme e-bogen. Vi anbefaler, at du opretter en mappe der hedder e-bøger, som du f.eks. kan lægge på computerens skrivebord. Filen som e-bogen ligger i hedder URLLink.acsm. Du kan selv vælge, om du vil omdøbe den til et mere sigende navn. Det har ingen praktisk betydning.
9. Når du skal åbne e-bogen skal du højreklikke på filen og vælge Åbn med... Adobe Digital Editions.
Nu kan du læse e-bogen på din pc. God fornøjelse!
For at kunne overføre e-bogen til en e-bogslæser kræver det, at du har oprettet et Adobe ID og autoriseret både programmet Adobe Digital Editions på pc´en og din e-bogslæser med det samme Adobe ID. Dette sikrer, at man ikke kan overføre e-bogen til et ubegrænset antal enheder. Du kan autorisere op til 6 enheder med det samme Adobe ID.
Hvis du ikke autoriserede Adobe Digital Editions, da du installerede programmet, kan du gøre det ved at gå ind i programmet og klikke på Library og Authorize computer. Hvis du allerede har et Adobe ID skal du skrive det i felterne. Hvis du ikke har et Adobe ID, skal du klikke på get an Adobe ID online . Hvis du får brug for at ændre dit adobe ID, kan du de-autorisere din pc ved at trykke på ctrl+shift+D, når du har programmet Adobe Digital Editions åbent.
E-bogslæseren skal du autorisere ved at tilslutte den til din pc med det medfølgende kabel. Når Adobe Digital Editions opdager, at e-bogslæseren er tilsluttet, tilbyder den automatisk at autorisere den med det samme ID, som du har benyttet til at autorisere pc´en. Klik på Authorize Device og derefter Finished. Du kan herefter trække e-bogen over på e-bogslæseren, som dukker op, som et ekstra "drev" i Adobe Digital Editions - Library View.
Du kan downloade e-bøger direkte på din smartphone eller tablet. Læs mere om det her:
Få e-bøger på din iPad, iPhone eller iPod Touch