Hallinggården i 1787-folketællingen
"Hallinggården", Englandsvej 326, en af Tårnbys bedst bevarede gårde, er opkaldt efter degnen Michael Halling. Han har formentlig lade den opføre kort før sin død i 1787. Når hans initialer og årstallet 1788 står såvel i portbygningen som på stuehusets facade, er dette nok ikke helt korrekt. Efter hans datter, Ane Birgitte Hallings død i 1802 overgik gården til Just Michael Aagaard, der var urtekræmmer og konditor i København og desuden major i borgervæbningen.
Til ejendommen hørte i 1831 3,5 tønder hartkorn, fordelt på 1,5 tønder agerjord øst for Englandsvej, 1,5 tønder købt på Maglebylille mark og ½ tønde hartkorn på Ladegårdsmarken. Hertil kom græsningsrettigheder på Saltholm.
Hallinggården blev fredet i 1988.