Freden i Roskilde den 26. februar 1658

I begyndelsen af 1600-tallet bestod Danmark endvidere af Norge, Skåne, Halland og Blekinge. Danmark havde således overherredømmet over indsejlingen til Øresund og dermed til indkomster ved Øresundstolden, som skibene skulle betale af deres last ved Helsingør. Denne indtægtskilde var hovedårsagen til de mange krige mellem Danmark-Norge og Sverige i løbet af 1600-tallet.

Da den svenske hær i 1657 var travlt beskæftiget med krigshandlinger i bl.a. Polen mente Frederik den 3., at det var det rette tidspunkt at erklære Sverige krig. Men den danske konge tog fejl; den svenske hær gik op gennem Holsten og erobrede kort tid efter Fredericia, og stod snart på Sjælland hjulpet af den strenge frost. Den 14. februar var den svenske hær nået til Roskilde, og undervejs blev mulighederne for fred intenst undersøgt.    

De svenske betingelser var hårde, bl.a. skulle Danmark afstå Bohus og Tronheim Len i Norge, Island og Færøerne, Skåne, Halland, Blekinge, Hven, Bornholm, Møn, Anholt, Læsø og Saltholm.

Gennem de næste 14 dage blev fredsaftalen forhandlet, og endelig den 26. februar 1658 blev freden i Roskilde underskrevet. Kravet om Island, Færøerne, Møn, Anholt Læsø og Saltholm blev dog frafaldet.

Læs mere her om hvad der efterfølgende skete specielt på Amager