Danske glasmagere i Iran

Glasmagerne rejste til nyopført fabrik i Iran for at undervise i glasmagerkunsten.

Glasmagere foran glasfabrikken i Teheran

I maj 1939 rejste 3 glasmagere fra Holmegård og 4 fra Kastrup til Iran for at lære iranske arbejdere glaskunsten. De danske glasmagere, der var blevet engageret af den iranske stat, havde bundet sig for tre år. En ny fabrik blev under navnet Sharkale Sehami Bourluzasi opført. Fra Kastrup Glasværk deltog bl.a. Max Hansen og Yngve Lindberg.

Arbejdere foran glasfabrikken	Glasfabrikken	Lokale arbejdere

På dette tidspunkt regerede shah Reza Khan, der var kommet til magten i 1925. Han havde ophævet alle de særrettigheder europærer havde opnået bl.a. et engelsk selskabs ret til at udvinde olie. Shahen reformerede uddannelses - og sundhedsvæsenet og afskaffede påbuddet om at kvinder skulle bære slør.

Der var på dette tidspunkt en del danskere i Iran, bl.a. ingeniører, der byggede jernbaner og fabrikker.

Iran var neutral ved udbruddet af 2.verdenskrig. Men verdenskrigen betød mangel på råstoffer til glasværket, der måtte lukke og glasmagerne måtte derfor rejse hjem igen i 1941.

”Ærbødigst” skrev følgende vers om glasmagernes hjemrejse

Kongen skrev til Schlüter: send

mig en halv snes gode mænd

som kan puste mig et kønt

glasservice. Og endskønt

der er langt til Teheran

rejste en tolv, fjorten mand

Og de pusted nat og da`

Fine glas til Riza Shah

Men i næste uge står

de igen på Holmegård

Hvorfor er de atter her

har de ikke mere vejr

eller ikke mere glas?

At de drog fra deres plads

kun forklares kan ved et:

De skal hjem og puste lidt.

(Schlüter er Holmegård Glasværks daværende direktør Mogens Schlüter)

Skrevet af Inger Kjær Jansen