Anbefaling af bibliotekar Birthe Raben:

 

Carsten Jensen

Ud: Opdagelsesrejser 1978-2010

 

 

 

 

 

Efter at Carsten Jensen havde skrevet de to rejsebøger Jeg har set verden begynde i 1996 og Jeg har hørt et stjerneskud 1997, udtalte han, at han var rejst ud som pessimist men vendt hjem som optimist.

Når man nu læser hans rejsereportager gennem 32 år samlet i bogen Ud, kan det måske falde lidt svært at se, hvordan optimismen kan være i behold. Forfatteren har været udsendt til verdens brændpunkter for adskillige dagblade og tidsskrifter, og ikke blot brændpunkter; men steder som måske er glemt af omverdenen.

 

Der er ind i mellem hårrejsende reportager, hvor han i et præcist sprog beskriver situationer, som er hjerteskærende og gribende. Bl.a. fra Cambodja, man kan dårligt finde et folk der har gennemgået flere lidelser.

Men det stopper slet ikke ved det. Lande, som man måske ikke identificerer som særlig hårdt ramt af lidelse og fattigdom som f.eks. Italien, beskrives med bl.a. Napoli som eksempel. Det stod dårligt til i 70erne, 80erne og 90erne. Af flere forskellige grunde, ikke kun p.g.a mafiaen som huserer her, med mange forfærdelige skæbner til følge. Han tager os med til Kroatien under den forfærdelige borgerkrig. Som han selv siger: Det er beretninger om en grusomhed, som vi, der lytter til dem, må nægte at acceptere som sande, fordi der er noget - ikke blot i vores forstand, men også i vores tro på mennesket - der går i stykker, hvis vi gør det.

 

Jeg synes ikke, der i den lange bog på 536 sider er mange solstrålehistorier, men på den anden side, hvem gider læse en bog om  idel lykke? Når jeg alligevel kalder dette indlæg en anbefaling, skyldes det, at bogen til trods for al sorg og kvide har nogle helt åbenbare kvaliteter. Vi kommer med til steder, som man knap nok ved hvor ligger. Som man for år tilbage har hørt om i medierne, men har glemt eksistensen af. Det er godt med sådan en lille "reminder" en gang imellem. Og når man har læst de enkelte reportager, glemmer man ikke disse steder hurtigt igen. Jeg nævner i flæng Rusland, Afghanistan og Indien. Men der er også indlæg fra vore egne breddegrader både Norge og Sverige er repræsenteret.

 

Artiklerne er skrevet i en til tider provokerende form og altid meget engageret, og på sine rejser har forfatteren mødt mange af tidernes store koryfæer, det være sig politikere og forfattere. Det er som om alle døre åbnes for ham. Han har sat livet på spil flere gange i de krigshærgede zoner.

 

Bogen skal have mine varmeste anbefalinger.

 

Og nu proppen er af, vil jeg gerne anbefale andet af Carsten Jensens forfatterskab. Ikke mindst Vi, de druknede: En beretning om 4 generationer af sømænd fra skipperbyen Marstal i det 19. århundrede, som satte livet på spil på verdenshavene, og om konsekvenserne for de efterladte. Og en slags opfølger for denne, Sidste rejse: Delvis biografisk roman om maleren Carl Rasmussen fra Marstal, der i 1893 begiver sig til Grønland om bord på briggen Peru for at genfinde sin ungdoms inspiration.

 

Også de ovenfor nævne rejsebeskrivelser fra 1996 og 1997 kan varmt anbefales. Selv om de nu har en del år på bagen, er de stadig givende og aktuelle, med Carsten Jensen store indsigt og indlevelsesevne.