Oplysninger om alle danske spillefilm findes på Det Danske Filminstitut
Ingen af de 2 film er tilsynelandende overlevet. Alt vi har er filmprogrammerne for "De fire djælvle" og "Den farlige leg"
Oplysninger om alle danske spillefilm findes på Det Danske Filminstitut
Ingen af de 2 film er tilsynelandende overlevet. Alt vi har er filmprogrammerne for "De fire djælvle" og "Den farlige leg"
Amager dannede i 1911 kulisse for to film. Begrundelsen for netop at bruge øen til filmoptagelser var det ifølge Amager Bladet samme år "sikkert at her kan skuespillerne finde den fornødne ro til optagelserne uden at blive forstyrrede af for mange nysgerrige tilskuere."
Den ene film havde Herman Bangs novelle "De fire djævle" som forlæg. Novellen er fra 1890 og beskrives på Litteratursiden som Bangs længste og sidste excentriske novelle men også den mest elskede. Den tragiske fortælling om jalousiens ødelæggende væsen, foregår i et cirkus, hvor "De fire djævle" optræder. En af disse artister er Fritz, der får et ødelæggende kærlighedsforhold til en kvinde fra overklassen. En af Fritz kvindelige kolleger er samtidig hemmeligt forelsket i ham. Frits blev spillet af filmens instruktør, Robert Dinesen.
Novellen er siden blevet filmatiseret yderligere tre gange: i 1919 ved tyskeren A.W. Sandberg, i 1929 i USA, ved Fred Murnau og endelig i 1985 igen i Danmark, nu med titlen "De flyvende Djævle", med Anders Refn som instruktør.
I 1906 åbnede bødker Carl Rasmussen forlystelsesparken "Alhambra" ved Sundbyvester Plads, og det var her en dramatisk optagelse til filmen fandt sted i et cirkustelt. Amager Bladet skrev: "Rimeligvis vil stykket på grund af sit særlige emne egne sig til eksport og Herman Bang vil blive endnu mere berømt i udlandet end han er."
Filmen fik premiere i Kosmorama den 28.11 1911. Herman Bang døde året efter premiéren.
Samme år, 1911, blev Kastrupgård brugt som kulisse til en anden spillefilm "Den farlige leg". Den havde et noget mere romantisk indhold med historien om overlærerdatteren, der elskes af kromandens søn men forføres af den unge godsejer - spillet af Johannes Meyer. Manuskriptet var skrevet af Edgar Høyer, der også stod for manus til en noget anderledes film nemlig Carl Th. Dreyers film "Blade af Satans bog" fra 1921.
Amager Bladet fortæller flg. om optagelserne: "Charabancer svingede op foran portene fulde af herregårdsgæster, der blev leget og der blev kysset…i rette øjeblik kom en virkelig gårdskarl trækkende med fire heste, der nåede med på billedet".
"Den farlige leg" havde premiere, ligeledes i Kosmorama, den 10.9. 1911