De første industrier 1.del

Forsideillustration:

Superfoss.

I denne udgave af "Glemmer du" er der hentet inspiration fra:

L. Brahe Christensen : Carl Flensburg & Sebbelov : 1879 - 11. Januar - 1954 : et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar, 1954.

Hjemmesiden:

Interview med Arne Johansen i Lokalhistorisk Samling.

J.P. Trap Kongeriget Danmark. 3 udg 1888.

Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Lokalhistorisk Samling

Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen

Layout: Vicky Bonde

----- o -----

Indledning

2007 er udnævnt til Industrikulturens år, hvor der vil blive sat fokus på de sidste 200 år, hvor industrialiseringen skabte store forandringer i danskernes hverdag. Industrikulturens år er et landsdækkende netværks- og formidlingsprojekt for museer, kulturinstitutioner og andre interesserede organisationer.

Derfor vil vi som optakt til dette år fortælle om forskellige industrivirksomheder gennem tiden og deres præg på udviklingen i kommunen. Vi ser dog bort fra de fabrikker der blev bygget i Sundbyerne, selvom en hel del blev anlagt, mens disse byer hørte under Tårnby sognekommune.

Vi vil opfordre vore læsere og andre interesserede til at skrive om jeres arbejdsplads. Måske har I også fotografier, som I enten vil aflevere eller låne os til affotografering.

De første industrier Kastrup Værk og Kastrup Glasværk

Vi har tidligere i Glemmer du, oktober 2005 fortalt om Kastrup Værk, der blev anlagt i 1749 ved Kastrup. Der blev samtidig anlagt en havn. Denne havn havde indflydelse på, at Holmegårds Glasværk i 1847 valgte Kastrup som stedet til opførelse af en filial af glasværket. Havnen var vigtig da transport af råstoffer og varer dengang fortrinsvis foregik ad søvejen. Transport med hestevogn var vanskelig og langsommelig.

I Glemmer du 2002 nr. 4 og 2003 nr. 1 og 2 har vi skrevet om Kastrup Glasværk. Med anlæggelsen af både Kastrup Værk og Kastrup Glasværk kom en befolkningstilvækst til landsbyen, hvor den oprindelige befolkning levede af landbrug og grønsagsdyrkning samt fiskeri.

I 1787 ca. 30 år efter at Kastrup Værk var blevet bygget boede 59 personer på Kastrup Værk. Der kan have været flere der havde tilknytning eller arbejdede på Kastrup Værk, men det giver kilderne ingen svar på. De 59 personer udgjorde 14% af befolkningen i Kastrup. Flere af de ansatte var af tysk og svensk afstamning, så udover at have fået en ganske anderledes arbejdsplads i byen var der også nye beboere der talte et fremmed sprog. Svensk var man dog vant til, da mange karle på gårdene var svenskere. Flere af landsbyens og sognets husmænd fik dog også glæde af den nye fabrik, da de fik beskæftigelse på værket som daglejere.

Tre år efter at glasværket var blevet anlagt var der en folketælling i 1850. Befolkningstallet i Kastrup var på dette tidspunkt 604 heraf udgjorde familierne med tilknytning til glasværket 14%.

Begge virksomheder opførte boliger til de ansatte.

Kastrup Bryggeri, der blev oprettet på Kastrup Værk i 1838, er tidligere blevet omtalt i Glemmer du 1997 nr. 3.

Saltværket

I 1851 blev Kastrup Saltværk oprettet af N. C. Maardt og Peter Wismann i nogle lejede pakhuse på Kastrup Værk. I 1860 blev saltværket flyttet til en nyopført fabriksbygning på hjørnet af Amager Strandvej og Saltværksvej.

Kastrup Saltværk, ca. 1865.

Saltværket raffinerede stensalt til køkkensalt. Stensalten købte man i Belfast. De store dampskibe måtte ligge på reden udenfor Kastrup. En bro blev anlagt udfor saltværket, og herfra blev der sejlet i mindre både ud til fragtskibene for her at hente stensalten.

I 1867 blev saltværket overtaget af bl.a. Carl Reerup, men værket blev solgt allerede året efter til C.K. Hansen. Dette firma førte saltværket videre til 1873, hvor det igen blev solgt, denne gang til A/S Københavns Saltværker, der afsluttede produktionen her i 1881.

Det er uvist, hvor mange der var beskæftiget på saltværket.

Gødnings og svovlsyreproduktion

I 1874 grundlagde Carl Alberti to fabrikker i Kastrup "Albertis Svovlsyrefabrik og Amager Baker- Guano- Superfosfat- Fabrik". Disse fabrikkers historie er omtalt i Glemmer du 1999 nr. 10.

Fabrikken var flere gange i sundhedsmyndighederne søgelys, bl.a. fordi arbejdsmiljøet var dårligt. I 1900 var sygefraværet på fabrikken over 3% højere end landsgennemsnittet.

På vores hjemmeside er der desuden et par artikler om svovlsyrefabrikken (www.bibliotek.taarnby.dk/lks/BBMagnusJensen.htm)

I 2001 interviewede historiestuderende Marianne Horsebøg Arne Johansen, der havde arbejdet på svovlsyrefabrikken og glasuldsfabrikken der var en del af Aktieselskabet Dansk Svovlsyre- & Superphosphat-Fabrik. Her følger et uddrag:

Arne Johansen blev født den 18. januar 1914. Han voksede op i Liflandsgade i Sundby.

I 1940 blev Arne Johansen gift og søgte derfor fast arbejde, og via sin mor fik han arbejde på Svovlsyrefabrikken. Da han var til samtale, fik han fortalt, at han skulle giftes, men at de ikke havde en lejlighed. Svovlsyrefabrikken ejede en ejendom med 6 lejligheder, og her blev han tilbudt en af lejlighederne. Det var et godt tilbud, da det også i 1940 var svært at få en lejlighed. Det var en 3 værelses lejlighed med korridor og køkken. Huslejen var 50 kr. pr. måned, hvilket svarede til en ugeløn, men det var billigere end andre lejligheder i byen. Arbejdslønnen var 80-90 øre/time med en 48 timers arbejdsuge.

Arbejderboligerne på Syrefabriksvej 26, Kastrup, som blev opført i 1933.

Foto ca. 1940.

Arbejdet på Svovlsyrefabrikken var meget hårdt, bl.a. skulle arbejdsmændene fylde og slæbe 100 kg.'s sække. Sækkene skulle stables i 21 sækkes højde. Under krigen blev sækkene dog lavet om til 50 kg.'s sække, som så skulle stables i 33 sækkes højde. Skibe kom sejlende til Kastrup med råvarer, som så på pramme blev bragt ind til Syrebroen. Råvarerne blev anbragt på vogne, som kørte ind til selve fabrikken.

Arbejdsmændene kunne hvile mellem ankomsten af vogne, som skulle læsses. Der var altid to arbejdere, der arbejdede sammen, da det ikke var muligt selv af løfte de tunge sække op på ryggen. Arbejdet var varierende, bl.a. skulle arbejdsmændene fylde og stable sækkene, gøre rent på broen og f.eks. køre lokomotivet, som blev kaldt "Muggebikken".

På trods af det hårde arbejde var arbejdsmændene sjældent syge, heller ikke Arne Johansen.

Fra lejligheden kunne han se ned til havnen og selv konstatere, om der var et skib med råvarer på vej. Hvis der var et skib på vej ind, mødte han ½ time tidligere og arbejdede så kun som lokomotivfører.

Alle arbejderne havde øgenavne, ofte kendte man ikke hinanden på andet end øgenavnene. Arne Johansen blev kaldt "putten", både fordi hans mor havde hjulpet ham med at få arbejdet, d.v.s. han var blevet "puttet ind på" arbejdet af sin mor, men det skyldtes også han kørte lokomotivet.

Selve arbejdet ændrede sig ikke meget i den periode, han var ansat på Svovlsyrefabrikken (1940-63).

I den sidste periode arbejdede han med at lave svovlsyren. Der var flere typer job, som ovnpasser og som kontaktpasser. De var tre mand om at lave selve syren og så var der en mand til destillering af svovlsyre. Man arbejdede i treholdsskifte, og der var turnus m.h.t. skiftet. Skiftet var f.eks. 14-22, 22-06 og 06-14.

Svovlkis'en kom fra Spanien, Norge m.fl. kis'en var meget tung. Det var hårdt arbejde at transportere svovlkisen til ovnen.

Fabrikkens øgenavn "Møjhuset" var accepteret også blandt fabrikkens arbejdere. De var dog ikke optaget af, om fabrikken forurenede dem selv eller det omgivne miljø.

I den sidste del af sin erhvervsaktive karriere arbejdede Arne Johansen udelukkende på dagholdsskifte, og i den sidste tid kørte han varer ud på hele Sjælland fra Glasuldsfabrikken samt fabrikkens kontorvogn.

Arne Johansen var ansat på Svovlsyrefabrikken fra 1940 til sin pensionering i 1980. Da Svovlsyrefabrikken lukkede i 1963 fik han ansættelse på Glasuldsfabrikken frem til 1980. Glasuldsfabrikken lukkede i 1982.

Væverierne

På de modstående hjørner af Saltværksvej blev der anlagt to væverier i slutningen af 1800-tallet

Det ældste var Carl Flensburgs & Sebbelovs Linnedvæveri, der blev anlagt på Christianshavn i 1879. Da pladsen blev for trang her, valgte man i 1881 at købe det nedlagte Kastrup Saltværk.

Fra Flensburg og Sebbelovs Væveri, hvor en del af personalet er fotograferet i væveriets gård, ca. 1900.

For at kunne bruge den gamle saltværksbygning til væveri måtte der en større ombygning og nyindretning til. Fabrikkens beliggenhed ved Øresund betød, at man kunne sejle mursten fra Nivå Teglværk til Kastrup og siden vævene og øvrigt materiel fra Christianshavn. Det sidstnævnte skete i Carl Flensburgs private dampskib "Joy" som den maskinkyndige fabrikant selv havde bygget.

Maskinerne blev sejlet gennem kanalerne og havnen langs Amagers kyst til fabrikkens landingsbro i Kastrup, der var forsynet med kran og skinner. Makinerne blev læsset på vogne og trukket med hestekraft ind til fabrikken.

Fabriksbygningen i Kastrup blev benævnt Carstensminde, opkaldt efter Carl Flensburgs søn, der døde i en tidlig alder.

I Kastrup fortsatte man med at væve finere jacquardvævet dækketøj og gardiner. Der var ansat omkring 70 medarbejdere, heraf var flere kvindelige svenskfødte vævere.

Fabrikken blev udvidet flere gange, og varesortimentet kom også til at omfatte bl.a. møbelstoffer i uld og bomuld, gardiner og divantæpper. I 1890´erne var omsætningen næsten fordoblet. Man mærkede dog også til konkurrence fra bl.a billige tyske produkter.

Under 1. verdenskrig kom varemanglen til at præge fabrikkens produktion, hvor man bl.a. forsøgte sig med vævning af papirgarn. I 1920´erne var fabrikken som andre tekstilvirksomheder i vanskeligheder bl.a. p.g.a. af konkurrence fra udlandet. Forskellige indgreb fra staten førte dog i 1930´erne til bedre forhold.

Under besættelsen kom fabrikken igen i vanskeligheder på grund af restriktioner bl.a. rettet mod det, der var fabrikkens specialer, det finere dækketøj. Efter 1945 fik fabrikken igen fremgang og eksporterede bl.a. til USA. Der var tilknyttet flere designere til firmaet bl.a. Lisbeth Have, Hanne Sebbelov og Nanna Nissen, der i 1972 vandt 3 guldmedaljer ved en international tekstilmesse i Californien.

Da fabrikken i Kastrup lukkede kort tid efter i 1974 købte Tårnby Kommune den gamle fabrik og rev bygningerne ned. Her er nu opført boliger bl.a. for familier, der måtte flytte fra deres hjem på grund af Øresundsforbindelsens anlæggelse.

Dansk Plüsch- og Møbelstof Fabrik

Firmaet C. Olesen, som blev stiftet i 1892 af Carl Olesen, var i de første år et manufaktur engros firma inde i København. Her kunne man købe gulvtæpper, møbelstoffer, gardiner, linoleum, voksdug og kjolestoffer.

Dansk Plys- og Møbelstoffabrik - Lufttegning set fra syd. 1930-1939.

Grosserer C. Olesen og Fabrikant Holger Sebbelov fra linnedvæveriet Flensburg & Sebbelov havde oparbejdet et nært samarbejde, så da behovet for opførelse af egen fabrik til fremstilling af plyds- og møbelstoffer opstod, faldt valget naturligt på Kastrup.

Fabrikken blev i 1896 bygget på en del af Flensburg & Sebbelovs overflødige areal nord for Saltværksvej. De to væverier lå nu på hver sit hjørne af Saltværksvej og Amager Strandvej.

Grunden ejede Flensburgfabrikken indtil 1903, hvor C. Olesens firma købte den.

Den første bygning med vævesalen bestod af tre afdelinger med de karakteristiske shedtag, som man ser på væverier. Ovenlysvinduerne vender mod nord, for at hindre, at for meget sollys kommer ind og bleger stofferne.

Produktionen af plys- og møbelstoffer kom i gang i 1897. Vævningen foregik med håndkraft på 11 håndvæve betjent af 4 vævere. Materialerne var bomuld, uld og hør, der blev anvendt til plydsmøbelstoffer og gulvtæpper.

Det gik sløjt i de første 2 år, på et tidspunkt var der kun ansat 2 vævere. Men omkring 1900 var arbejdsstyrken på 11 vævere.

I de følgende år gennemgik fabrikken en betydelig udvikling. Der blev udvidet kraftigt i årene 1904-1920, der blev bygget to store fabriksbygninger, samt adskillige tilbygninger, træskure og en kontorbygning på hjørnet.

I 1906 blev der indkøbt en jacquardmaskine. Herefter gik det så stærkt, at fabrikken udvidede gang på gang. Der blev indkøbt maskindrevne væve, men de hånddrevne væve var stadig i drift helt op til lukningen. Tanken var, at fabrikken skulle skabe en hjemmeproduktion af møbelstoffer, fortrinsvis gulvtæppetyper, som man tidligere kun kunne købe i udlandet.

Fabrikationen blev efterhånden så omfattende, at man begyndte at eksportere til bl.a. England. Herfra havde man i øvrigt købt garnerne.

Firmaet skaffede sig store og bemærkelsesværdige leverancer som f. eks. til den russiske Kejseryacht, Amerikabåden Oscar II, Københavns Rådhus, Christiansborg Slot, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.

1933 var et mærkeår for fabrikken, da man begyndte at væve Kastruptæpperne, det var tæpper der kunne vendes og dermed havde længere levetid. De første var designet af arkitekten og glaskunstneren Jacob E. Bang.

I 1957 indførte fabrikken Cotil-varemærket. Det var en kollektion af tæpper, møbelstoffer, gardiner og plaider tegnet og farvebestemt af en række kunstere.

Men i 1976 lukkede A/S C. Olesens fabrikker afdelingen i Kastrup. Nogle år forinden var fabrikken blevet overtaget af et andet firma, og produktionen blev efterhånden flyttet fra Kastrup.

I de ca. 75 år fabrikken havde gang i vævene på Saltværksvej har mange kastruppere, mænd som kvinder, haft deres arbejdsliv her. Kort tid efter fabrikkens lukning købte Tårnby Kommune grund og bygninger.

I dag har andre virksomheder indtaget bygningerne, for ikke at forglemme udstillingsstedet "Plys-sen". Men de gamle smukke vævesale står stadig tomme...

Københavns Margarinefabrik

I 1887 blev der indrettet en margarinefabrik i svovlsyrefabrikkens tidligere fedtraffinaderi.

Margarine var på dette tidspunkt et meget nyt produkt i Danmark. Det var blevet udviklet af en franskmand Mège-Mouriés der af selveste kejser Napoleon den III havde fået den opgave at fremstille et nyt fedtprodukt til erstatning for det dyre smør. Det nye produkt skulle være billigt, så det kunne sælges til den fattige arbejderbefolkning - desuden skulle det være holdbart for også at kunne anvendes i hæren og flåden.

I 1869 præsenterede Mège-Mouriés et produkt, der overvejende bestod af oksefedt, blandet med lidt mælk og vand. Produktet fik senere navnet margarine efter det græske ord "margaron" = perle, der henfører til det perleagtige, udseende, det halvflydende oksefedt havde ved stuetemperatur.

De første produkter var ingen større succes men andre lande tog ideen op og videreudviklede margarinen. Den første margarinefabrik herhjemme blev etableret i 1883 af en købmand fra Århus, Otto Mønsted. Fabrikkens første år var ikke succesrige, men efter langvarige og kostbare eksperimenter lykkedes det at videreudvikle margarinen, og allerede omkring år 1900 var produktionen tidoblet.

Fabrikken i Kastrup var ejet af en grosserer Colding og hed "Ishøj" i de første år, indtil den i 1896 blev til A/S Københavns Margarinefabrik. Fabrikken beskæftigede 16 arbejdere og lige så mange bødkere. Der blev produceret 1.000 tons margarine om året.

Fabrikken lukkede engang i slutningen af 1920´erne og bygningerne blev i stedet anvendt til en Kemisk Fabrik.

Afslutning

Befolkningstallet i Kastrup var i 1845: 494 og i 1901: 2056, til sammenligning kan nævnes at i Tårnby landsby var tallet i 1845: 587 og i 1901 nøjagtig det samme 587.

Når man sammenligner disse tal har Kastrup med al tydelighed udviklet sig i takt med industriens vækst i området. Det er svært at vurdere erhvervsfordelingen omkring 1900, men i folketællingen i 1901 har ca. 200 opgivet at være arbejdere og 64 var faguddannede ansatte på glasværket. Dertil kommer at man dengang først og fremmest boede i den by, hvor man arbejdede, da infrastrukturen ikke var til pendling over større strækninger.