Det er hvidt derude

 

 

Kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård

Den 2. februar er det Kyndelmisse, tidligere kendt i folkemunde som Kjørmes Knud.

Kyndelmisse var en af de 10 helligdage der blev afskaffet med helligdagsreformen i 1770.

Navnet er en fordanskning af det latinske ord candalarum missa, som betyder lysmesse, og dagen fejres i stadig den katolske kirke med lysprocessioner og indvielse af lys.

I svunden tid blev kyndelmisse regnet for dagen hvor halvdelen af vinteren var overstået, altså midvinter, og var således dagen hvorpå bonden ved opgør af vinterforrådet skulle have halvdelen tilbage. Før i tiden anså man denne dag for at være årets koldeste - deraf betegnelsen "knud", der betyder streng frost.

Kyndelmisse var også en dag der blev taget varsler. Det hed sig fx. at blæste det så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, ville kulden ikke forsvinde før påske. En anden er "Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø", altså at hvis det er tøvejr på kyndelmissedag vil høsten blive god.

I Danmark var kyndelmisse også forbundet med et festmåltid, ofte et sammenskudsgilde med øl, brændevin og dans. Dette, samt traditionen med varseltagning og det faktum at den katolske kirke sørgede for at placere kristne helligdage på de hedenske mærkedage, tyder på at kyndelmisse som højtid og mærkedag har dybe rødder i folketroen og som folkefest tilbage fra førkristen tid.

Har du lyst til at læse mere om kyndelmisse, findes bogen "Kyndelmisse i tekst, tegning og foto" på de danske folkebiblioteker.

 

Måske du får lyst til at gøre noget særligt ud af dagen. Fx. kunne man fejre kyndelmisse med pandekager og levende lys i vinduerne. Eller en fakkeltur i skumringen?

 

Du kan også få et godt overblik over vores højtider og kalenderdage, deres historie, traditioner og overtro forbundet med dem, i Ruth Gunnarsen's bøger "Vore gamle kalenderdage" og "Familiens højtider".

 

 

Endelig har Dansk Historisk Fællesråd et website der hedder http://www.historie-online.dk/ , hvor du blandt andet kan læse om årstidernes skikke og traditioner.

 

Vi er kommet gennem vintermørkets dybe sorte slugt,

og vi standser ved et solskin over gruset.

Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt

som en fløjtelyd i himlen over huset.

 

Det er kyndelmisse, kærtemesse, lyset som er tændt.

Og i lyset er der løfterige klange.

Det er svagt men vederkvæget, det er rekonvalescent:

nu skal dagene så sindigt blive lange.

 

Vi er lysets lov i vold. I vor decembersorte dag

og den juniblonde nat om vore strande

går lyset gennem året som et livets åndedrag

over skumringsgrå og dæmringslyse lande.

 

Om andre jordens egne står himlen evigt klar,

men hvor har lyset tonefald som disse:

det sølvblege solskin først i februar

og det skær om alle træer ved kyndelmisse?

 

Piet Hein fra "Digte fra alle årene II"