Jagt på Amager

Det kongelige fasanerie i Jægerspris var ikke nogen succes, og det blev i 1840 flyttet til Kongelunden. Et par tønder land blev opdyrket med kartofler og boghvede, samt 1 tdr. land med bærbærende buske, som foder for fasanerne. Fasanerne trivedes så godt på Amager, at der blev ansat en fasanjæger, Chr. Frederiksen.

Han bosatte sig i den tidligere plantørbolig, som herefter blev kaldt for Fasangården, det senere Jægerhus. Den nyudnævnte fasanjæger fik 80 fasanhøner og 4 haner til at supplere de daværende 16 høner i Kongelunden. I 1840 blev de første kongejagt på fasaner, afholdt i Kongelunden. Der var efterhånden 700-1000 fasaner og der blev skudt ca. 500. Under Fr. d. 8 og Chr. d. 9 afholdtes der normalt kun 1 jagt om året. Kongen ankom i vogn med firspand, lakajer og alt hvad dertil hørte. Hestene blev opstaldet i Fasangården, mens jagtdeltagerne nød en drink ved rotunden midt i skoven, hvor der også blev budt velkommen. Mellem såterne blev vildtet samlet, mest harer og fasaner, ved Løvenskjolds monument, hvor betjente sørgede for at ingen løb med det.

Ved jagten i 1879 deltog i øvrigt prinsen af Wales. Den 4. nov. 1919 afholdtes den sidste kongejagt i Kongelunden. Fasaneriet blev nedlagt året efter, hvorefter publikum fik samme adgang til Kongelunden som til andre statsskove. Den sidste fasanjæger i Kongelunden var Peder Albrechtsen.

Efter lov af 25 marts 1851 om jagtrettens afløsning og udøvelse, overgik jagten til grundejerne mod en årlig afgift eller en engangssum. I loven var der dog en speciel paragraf, der gjaldt Amager: Så længe det Kgl. Fasaneri fandtes på Amager, skulle det være forbudt for private på øen at skyde eller fange fasaner. Efter 1920 har jagten i Kongelunden været drevet af det skovdistrikt, hvortil skoven hørte. I tiden under Københavns Statsskovdistrikt (1962-75) afholdt man normalt en større skovjagt om året, der blev i snit skudt 20-30 fasaner om året i skoven.