Nyhedsbrev fra Tårnby Kommunebiblioteker
April 2010
|
NI HAO!
Kinas globale indflydelse eksploderer og det store land optræder dagligt i medierne. Biblioteket har samlet en række aktiviteter om Kina i perioden 26. april-8. maj. Der er bl.a. foredrag, opvisning, udstilling og spil, hvor du selv deltager. Temaet er arrangeret i samarbejde med bl.a. Nationalmuseet, AOF og First Travel. |
|
HOVEDBIBLIOTEKET NYINDRETTES
I de næste måneder vil Hovedbiblioteket på Kamillevej gennemgå en større forvandling. Siden biblioteket blev bygget i 1983 har hele samfundet og dermed også brugernes behov undergået en stor udvikling. Det er blevet tid til at nytænke indretningen, så den passer til nutidens forventninger. |
|
TEA, MY DEAR?
Kom til engelsk teselskab i Rotunden på Hovedbiblioteket onsdag d. 14. april kl. 17.00 og oplev Lise Lotte Frederiksen fra Peter og Ping litterære ture fortælle om den engelske forfatterinde Jane Austens liv og forfatterskab. Jane Austen levede i 1700-tallet og skrev om kvindeliv dengang. Kan moderne kvinder også spejle sig i hendes litteratur? |
|
HUSK P-SKIVEN
Kommer du i bil til Hovedbiblioteket, skal du huske at sætte p-skiven. Der er nu 2 timers parkering på hele p-pladsen - og det gælder hele døgnet.
|
|
|
KASTRUP BIO
I april byder Kastrup Bio på Danmarkspremiere 22/4 på Lone Scherfigs Oscar nominerede AN EDUCATION og 29/4 på IRON MAN 2. Derudover viser vi bl.a. den danske film SUBMARINO af Thomas Vinterberg, Roman Polanskis SKYGGEN med Ewan McGregor og Pierce Brosnan, KARLA og JONAS - filmatisering af Renée Toft Simonsens roman og sidst men ikke mindst SÅDAN TRÆNER DU DIN DRAGE.
Billetter kan købes eller bestilles på http://www.kastrupbio.dk/, hvor du også kan læse mere om filmene.
Vi glæder os til at se jer - med venlig hilsen Kastrup Bio
|