Tors. d. 9.2.2012
Hovedbiblioteket
10:00 - 19:00
Filial Vestamager
13:00 - 19:00
 
 

Seje drengebøger

Kom op på biblioteket og spørg efter bøgerne!

Børnebibliotekaren kan også hjælpe dig med at finde nogle andre bøger, der er spændende og lette at læse.

Boganbefalinger

Magnus er 10 år. Som alle andre drenge er han helt vild med Pc-spil. Han spiller især World of Warcraft på Internettet sammen med sine venner. Det bedste Magnus ved, er at være sammen med sine venner. Han glæder sig til at starte i klub efter sommerferien, når han skal i 4. klasse.

Magnus er også meget glad for at læse og han vil derfor gerne anbefale nogle rigtigt seje drengebøger til andre børn på hans alder, som også elsker at læse. De fleste af bøgerne har Magnus selv læst, men hans forældre har læst Narnia-bøgerne højt for ham og hans lillebror på 7 år. Magnus slapper dog bedst af med et godt Anders And- blad.

 

 Hør Magnus fortælle

 

 

Taynikma-bøgerne : Actiontegneserie om drengen Koto. Se også seriens hjemmeside www.taynikma.dk

  

Erik Menneskesøn : Om drengen Erik der bliver "kidnappet" af guden Tor, fordi han skal hjælpen med at finde Idun med livsæblerne, der holdes fanget af Udgårdsloke.

 

Narnia-serien : Om fantasylandet Narnia og om de menneskebørn,  der hjælper indbyggerne i landet, når det virkelig gælder. Rigig spændende - men den er lang og der er mange svære ord i bogen. Så måske skulle du få dine forældre til at læse den for dig

 

Kaptajn Underhyler-serien : To skolekammerater er tegneseriefans og opfinder deres egen superhelt, Kaptajn Underhyler. Han rykker ud, hvis man knipser med fingrene. Det er nogle fjollede bøger, men man griner rigtigt meget når man læser dem.

 

Astrosaur-bøgerne: Teggs er ikke nogen almindelig dinosaur - han er en Astrosaur.

Som kaptajn på det fantastiske rumskib DRT Sauropod tager han af sted på farlige missioner ud i rummet for at stoppe ulykker og bekæmpe ondskab. En skæg fortælling med masser af action.

 

Grønnesø-serien : Fantasaybøger om pigen Pil, som bor i Grønnesø. Selv om Pil bare er "helt almindelig" skal hun alligevel på farefulde opgaver for at hjælpe sine venner. Piger vil også synes bøgerne er spændende. Se mere om bøgerne på forfatterens hjemmeside

 

Anders And: Biblioteket får det nye Anders And hver uge. Du kan låne de ældre Anders And-blade med hjem. Biblioteket har også de komplette årgange fra 1949 til om med 1961. Hver årgang er inddelt i 3 store bind.

 
 
 
 
 
 
 
Tårnby Kommunebiblioteker - Adresser & åbningstider - EAN. Nr.